Oversigt:
Løsningen først!
For mange virker informationen om dette emne uoverskueligt at forholde sig til, men det behøver det ikke være! Når du først mærker effekten på din biologi af nogle simple ændringer, bliver det en ny vane. Løsningen er så simpel som en, to, tre:
Undgå panik og katastrofetanker. Kronisk cellestress gør os syge over tid, så du falder ikke død om lige nu. Derudover er frygt og katastrofetanker også meget stressende :)
Det vigtigste er kort fortalt lyse dage (fuld spektrum sollys) og mørke aftener+nætter.
Køb nogle få produkter til hjælp. Det er engangsinvesteringer med enorm langsigtet værdi. Du kan få rabat på produkter jeg bruger og kan anbefale her.
Familien som skærmjunkier
Ubegrænset skærmtid har konsekvenser
Jeg anbefaler at se denne serie som det første:
Dopamin påvirker vores adfærd
Overdreven brug af YouTube, spil og sociale medier på smartphones, iPads og computere forstyrrer balancen af hjernens belønningssystem. Det er ikke naturligt for et menneske at blive bombarderet med den mængde stimulus, som konstant brug af vores elskede elektronik medfører. Da børns hjerner ikke er fuldt udviklede, har de naturligvis endnu sværere ved selv at styre det.
“Tidligere vidste man ikke, at hjernen har belønningssystemer for sansningen af kærlighed, lyst og sex, velbehag og madglæde. I stedet mente datidens videnskabsfolk, at det var sjælens mentale processer, som gjorde, at mennesket kun handlede for at opnå nydelse. Det var også disse processer, som gjorde, at mennesket kunne komme i en depressiv tilstand, hvor det manglede evnen til at opleve nydelse.
Siden har man dog fundet ud af, at følelsen af glæde og lykke samt depressive tilstande opstår i hjernens neuronale kredsløb og hænger sammen med hjernens belønningstilstand, og at stoffet dopamin spiller en afgørende rolle for den menneskelige sindstilstand.
Sjælens mentale processer og den menneskelige higen efter lykke er altså et samspil med dopamin.” – videnskab.dk
Vores adfærd er i høj grad styret af en søgning efter at få udløst vores belønningsstoffer som dopamin. Er ens egenproduktion af eksempelvis dopamin forringet, vil man derfor være endnu mere hungrende efter stimuli, som udløser dette.
Kunstigt blåt lys ødelægger vores øjne
Ubalanceret blåt lys hentyder til den type lys, som vores elektroniske udstyr og LED-pærer udsender. Solen udsender et bredt spektrum af forskellige bølgelængder såsom ultraviolet, blåt, grønt, gult, rødt og vigtigst af alt infrarødt. Fuld spektrum sollys er derfor balanceret, hvorimod det lys vi rammes af meget af tiden er lige det modsatte. En stor del af lyset fra elektronik er blåt lys, der defineres som bølgelængder mellem 450 og 495 nanometer (nm).
Kunstigt blåt lys fra moderne elektronik ødelægger vores øjne ved at beskadige såkaldte “retinal pigment epithelial”-celler (RPE-celler), der har diverse funktioner såsom at holde andre typer celler i vores øje sunde og raske. Beskadigelse af RPE-cellerne kan derfor føre til celledød og blindhed. Et nyere studie har vist hvordan det blå lys udsendt af vores elektronik skaber kemiske reaktioner i vores øjne der fører til celledød og “macula-degeneration”, hvilket er en væsentlig faktor i accelereret blindhed.
Forstyrret biologisk rytme og det evige jetlag
"Normalt, når man taler om et biologisk ur, er der er tale om en kvinde, der er nået til et sted i sit liv, hvor uret begynder ’at tikke’ – hun skal snart til at have børn. Men faktisk har alle mennesker, hankøn som hunkøn, et biologisk ur i hjernen, og for at det ikke skal være løgn, har vi endda to. En i hver hjernehalvdel.
Vores biologiske ure styrer vores døgnrytme, og alt hvad sig dertil hører: Hvornår vi sover og er vågne, vores stofskifte, fødeoptagelse, blodtryksregulation, temperatur og udskillelse af hormon." – videnskab.dk
I Danmark og på det meste af den befolkede jordklode gælder det, at om natten er det mørkt, om dagen er det lyst, og om vinteren er der flere mørke timer end om sommeren. Hvordan ved vores hjerne om det er vinter, sommer, nat eller dag?
I vores øjne har vi celler med et langt flot navn “intrinsically photosensitive retinal ganglion cells”, som producerer et såkaldt photopigment kaldet melanopsin. Dette photopigment absorberer lyset der rammer vores øjne, og herfra ledes signaler til vores hjerne der fortolker dette, som at det er højlys dag. Melanopsin er mest følsom overfor blåt lys med bølgelængden 480 nm. Dette er præcis de bølgelængder, som vores elektroniske udstyr og LED-pærer udsender. Dette stopper udskillesen af hormonet melatonin, hvilket jeg beskriver i næste afsnit. Det moderne menneske er ramt af evigt jetlag, hvilket har meget omfattende negative konsekvenser for vores biologi.
Med en optimal rytme dominerer hormonet kortisol om morgenen og melatonin om aftenen. Kortisol kaldes et stresshormon, hvilket er positivt i de rigtige mængder på de rigtig tidspunkter. Kortisol hjælper dig til at komme op og i gang, og melatonin hjælper dig til at falde til ro. Hvis du aldrig føler dig udhvilet, eller du er frisk sent om aftenen og helt færdig om morgenen, så er balancen mellem de to hormoner med garanti dysfunktionel.
Melatonin produceres forskellige steder i hjernen men også i vores tarmsystem, hvor det står for at beskytte slimhinderne og vores lever. Dette giver et direkte link til problemer i tarmsystemet, samt de mange forskellige symptomer der relaterer sig til dette. Sidst men ikke mindst er melatonin en ekstrem vigtig antioxidant med mange egenskaber, hvoraf en af dem er den temmelig vigtige anti-kræft komponent. Læs lige det en gang til og reflekter over denne sammenhæng.
Den ekstreme mængde elektromagnetiske forurening, electrosmog, mennesket har rodet sig ud i påvirker naturligvis andet liv på jorden. Livet på overfladen er udviklet under fuld spektrum sollys, mørke nætter og jordens elektromagnetiske felt. Læs eksempelvis denne artikel fra videnskab.dk om effekten af lysforurening på fugle og skildpadder:
Kunstigt blåt lys og blodsukker
Som nævnt i min video overrasker det næppe de fleste, at det ikke er sundt at spise en kæmpe kage sent om aftenen, men hvad de færreste nok ved er, at kunstigt blåt lys forstyrrer timingen af insulin udskillelse. Billedet nedenunder taler for sig selv.
Kan fedme starte i øjet? Det tyder denne neurokirurgs hjernevridende videnskabelige gennemgang på:
Flicker-effekten
Flicker-effekten forklaret meget simpelt er, at alle skærme tænder og slukker meget hurtigt. Hvis hastigheden er for langsom forsøger vores øje/hjerne at tilpasse sig lyset (vores pupil ændrer størrelse afhængig af lysintensiteten). Hvis du skulle være i tvivl om det er skidt, så glo på nedenstående gif lidt og fornem hvad du mærker.
Dette er årsagen til, at jeg bruger og anbefaler programmet Iris, da det også afhjælper dette problem. F.lux programmet eksempelvis er gratis og udmærket, men påvirker ikke dette aspekt. Få rabat på Iris, mærkelige briller og røde pærer og andet her:
Ønsker du et ikke-dømmende øre, hjælp til livsstilsændringer, uddybende forklaringer, mine erfaringer eller andet så kontakt mig. Halv pris for medlemmer (se forsiden). Tak for at bruge tid på min side! Hjælp mig hjælpe flere ved at dele samt støtte mit arbejde.
Dette er eksempelvis et godt arbejdsmiljø ;)
Comments