Skærm: Børn med åben mund og lukkede ører
- chrgm1
- 7. jul.
- 3 min læsning
For at hjælpe en patient forleden fandt jeg, at et traume skabt af computerspil var en del af problemet. Det fik mig til at reflektere over, hvad jeg mon selv gemmer på fra mine teenageår med angst og Counter-Strike til langt ud på natten. Sidste år i Thailand optog jeg denne søde lille pige blive hjernevasket imens, at hendes forældre forsøger at overleve i det globale gældbaserede fiat"penge"system (se mine engelske posts).
Hvorfor har dit barn eller voksenbaby åben mund men lukkede ører foran en skærm?
Fordi at de er under hypnose, og deres hjerne er i download-tilstand uden noget filter. Du bliver programmeret af indholdet og agendaen på skærmen med andre ord. Det samme sker for voksne, men kan nok observeres nemmere i børn. Jeg har personligt set små familiemedlemmer stå tæt på fjernsynet med kæben hængende nede om anklerne. Vores krop reagerer på billeder på vores indre skærm, den blåt oplyste skærm og den virkelige verden i samme stil, hvilket er hvorfor nogle mennesker hopper i stolen i biografen og spilder deres fedtede planteoliepopcorn.
Efter kort tid med en skærm vil de fleste ændre deres hjernebølgefrekvens, og vi "tuner ind" på skærmen og ud af den virkelige verden. Se dokumentaren "Pseudology - The art of lying" for en spændende neurovidenskabelig gennemgang. Bliver du og din familie mon programmeret udenfor jeres bevidsthed?

Min førnævnte patient spillede, i en i forvejen stresset tilstand, noget hvor en stor skræmmende boss i form af en edderkop skulle bekæmpes. Dette fænomen er ikke anderledes end mange andre patienter jeg har hjulpet, som har et indre billede af et uheld eller overvældende situation limet fast på nethinden med et dertilhørende fysisk stressmønster, som indebærer ændrede muskelreflekser og aktivitet af det autonome nervesystem. Lær mere om dette inklusiv selvbehandling i en smart, sikker og effektiv guide til healing under afsnittet "Det gør nas og har gjort det længe". Se diverse anmeldelser af min tilgang inklusiv en video ved at klikke her.

I dette korte klip beskriver Gabor Mate, som er en international anderkendt læge og ekspert i barndomstraumer, at hvis han var en nybagt forældre, så ville han ikke tillade sit barn adgang til sociale medier eller telefon i mange mange år, og han ville kun give dem adgang til en skærm for at tale med deres bedsteforældre under hans opsyn. Så destruktivt finder han det for deres mentale og emotionelle sundhed. Hjernekirurgen Dr. Jack Kruse siger, på hans typiske småaggressive stil, at han ser det som børnemishandling at give et lille barn en ipad eller lignende. Hans fokus er meget på det kunstige blå lys og den elektromagnetiske stråling.

En sidste kommentar i relation til skærme og computerspil er fænomenet "desensitivisering", som betyder at blive mindre sensitiv (følsom). Dette gør, at mange mennesker efterhånden kan se forfærdelige afstumpede hændelser på skærmen, om det er film eller computerspil, og reagere minimalt på det. Det samme sker eksempelvis naturligt, hvis man er kirurg i en krigszone, for selv om man er der for at hjælpe, så bliver man nødt til at skrue ned for sine følelser for at håndtere arbejdet.
Jo flere hovedskud man kunne lave da jeg spillede Counter-Strike, jo sejere var man, og det eneste der har ændret sig er, at grafikken nu er meget mere realistisk. Denne udvikling er sket i takt med, at unge hjernevaskede mænd og kvinder i stigende grad skal bruges til at slå hinanden ihjel i virkeligheden ved hjælp af droner - som i et computerstil. Mon det er en tilfældighed?
Tak for at læse med :) Hvis du ønsker at hjælpe mig med at beskytte børns sundhed så del meget gerne!





Kommentarer